CPH PIX - udvalgte film

HOLD OM MIG

"I 'Hold om mig' fortæller han gennem fire forskellige børn en historie om skolegårdens magtforhold og mobbehierarkier - og elevernes vidt forskellige måder at håndtere det på. Sara er klassens dygtige pige, Mikkel den mellempopulære dreng, der ikke tør at stå ved sin forelskelse i klassens nørd, og som nok hænger ud med de seje rødder, men samtidig føler sig under konstant pres for at erstatte sin usikkerhed med anerkendelse. På sidelinjen følger vi Louise og Hassan, der på hver deres måde sikrer, at magtforholdet i klassen ikke krakelerer - og før vi ved af det, bliver et rygte om Mikkel og Sara til en udfordring, der må tages hårdhændet hånd om. Historien er velkendt, ikke mindst fordi vi alle har været der selv, men for Kaspar Munk er den i sig selv dragende skoletragedie kun afsæt for en elegant realiseret skildring af moral og konsekvens, fortalt til tonerne af Mikael Simpson - og helt uden pegepind."

THE UNLOVED

"Et sted i Nottingham bor 11-årige Lucy alene med sin far. Gør hun noget forkert, får hun sin straf - mens fuglene kvidrer lystigt uden for vinduet, hvor verden går sin normale gang uden hensyntagen til, hvad der sker inde bag de hvide vægge. Hun er klog nok til at vide, hvordan man gemmer mistænkelige blå mærker, men for ung til at forstå, hvorfor hendes far ikke elsker hende - eller hvorfor hendes mor ikke vil have hende. Det er Lucys rationelle hjerne og barnlige uvidenhed, der fører os gennem 'The Unloved', som er skuespillerinden Samatha Mortons ('Control', 'Morvern Callar') imponerende instruktørdebur, der lægger sig i fornem forlængelse af den britiske socialrealisme à la Loach og Leigh. Unge Molly Windsor er intet mindre en genialt castet i rollen som den fåmælte Lucy, der farer vild i det britiske socialsystem, hvor hovedløse voksenskikkelser skal forestille at kontrollere et løbsk anarki af ligegyldighed og misbrug. Morton har modelleret filmen over sin egen opvækst i det britiske sociale sikkerhedssystem og fået skabt et følsomt portræt af et menneske fanget i et af samfundets sorte huller."

CHICKS - LA VIE AU RANCH

"Der er blonde Manon, rødhårede Lola, brunetten Pam og så er der hele deres slæng, der hænger ud og drikker sig fulde i deres fælles Pariser-lejlighed - eller ranchen, som de kalder den. De er omkring de 20 år, de dropper skolen, dagene flyder sammen i fest efter fest, og de lever hver dag, som var det deres sidste. Det er en historie uden fortid, uden fremtid, samlet om et evigt nu, hvori Manon, Lola og Pam kagler som høns i hønsegården, om fyre, som de elsker og hader - og elsker at hade. Personlige tråde og fortællinger samles i Sophie Letourneurs spillefilmdebut. Instruktøren startede med videoinstallationer og har nu for første gang bevæget sig ind på spillefilmens område, dog med ikke-professionelle skuespillere i alle rollerne. De balancerer alle på grænsen mellem barn og voksen, mellem gruppens sociale tryghed og individets ensomhed. "Jeg gider ikke gå hjem," stønner en af de bagstive piger i de tidlige morgentimer, og det er præcis det mantra, der lægger kursen for hele filmen. Hvis Rohmer havde instrueret 'Friends' ville det se sådan ud."

C'EST DÈJÀ L'ÈTÈ

"Der er langt fra den perfekte kernefamilie til den hverdag, der møder os i 'C'est déjà l'été' - der oversat betyder noget så opmuntrende som 'Det er allerede sommer'. Her møder vi Jean, en mand i halvtredserne, der bor alene sammen med sine to teenagebørn, Benjamin og Marie. De sunde solgryn er blevet erstattet med kaffe og smøger, ligesom der, filmens titel til trods, ikke er mange solstrålehistorier at komme efter. Benjamin burde gå i skole, men bruger det meste af sin tid på at ryge og pisse på biler fra en fodgængerbro, og når han ikke stjæler penge fra skolekammeraternes lommer, tjener han et par ekstra skillinger ved at babysitte storesøsterens nyfødte barn. Marie har nemlig ikke megen interesse i rollen som mor. Barnets far er i fængsel, og Marie jagter forglemmelsen gennem drukture med vennerne og tilfældige engangsknald. Alt imens forsøger deres fælles far at skjule, at han har mistet sit arbejde på det lokale stålværk. 'C'est déjà l'été' er ikke uden grund blevet sammenlignet med Dardenne-brødrene, og den hollandske film er da også optaget på fransk og med amatørskuespillere i næsten alle roller - i deres hjemby. Men det gør den ikke til en mindre imponerende debut. Et absolut must see - men husk lykkepillerne."

ANGEL AT SEA

"12-årige belgiske Louis lever et ubekymret liv med sin familie i det sydlige Marokko. Lige indtil hans manio-depressive far en aften deler den mest skræmmende af alle hemmeligheder med sønnen - og for altid ændrer hans liv. Et usynligt bånd af lige dele beskyttertrang og psykologisk overgreb binder dem fra det øjeblik sammen og truer med at hive Louis med ned i faderens mørke hul. Frédéric Dumonts angiveligt selvbiografiske debutfilm er en rystende og gribende skildring om afmagt og ondskab i en krakelerende faderkærlighed. Der er ingen klare grænser for, hvor kærligheden hører op, og den psykiske misrøgt begynder, og fordi Dumont skildrer verden gennem sin 12-årige hovedperson, bevarer filmen et skær af mysterium og eventyr, lidt som i sidste års vinder af PIXs Publikumspris, 'It's Not Me, I Swear'. Sit svære emne til trods er 'Angel at Sea' en taktfuld, åben og smertelig smuk film, der helt fortjent løb med hovedprisen på sommerens filmfestival i Karlovy Vary."

Kilde: CPH PIX